Hvalsø Orienteringsklub > Klubben > Klubbens historie

Klubbens historie

Klubben stiftes

Hvalsø OK blev stiftet i 1986 på initiativ af 3 personer, som havde erfaring med orienteringsløb fra andre klubber. De indbød på tre onsdage og første gang den 19. august til introduktion til orienteringsløb i Valborup skov. Klubben blev officielt stiftet den 23. oktober, hvor de fremmødte til den stiftende generalforsamling valgte en bestyrelse, og besluttede klubbens første vedtægter. En af initiativtagerne, Erik Øhlenschlæger, blev klubbens første formand.

Allerede 7. november samme år var Hvalsø OK optaget i Dansk Orienterings Forbund (DOF), og klubben påbegyndte egne aktiviteter. Klubben havde fra start omkring 30 medlemmer og i løbet af 2-3 år steg klubbens medlemstal til omkring 50.

I 1993 gik Erik Øhlenschlæger af som formand efter at han i 1989 var flyttet fra Hvalsø til Bagsværd. Afstanden til det "daglige arbejde" var blevet for stor. Kurt Madsen overtog formandsposten og blev klubbens anden formand, indtil sin pludselige død i begyndelsen af 2008. Den daværende næstformand Flemming Hjorth Jensen tog over som klubbens tredje formand.

Klubhus

I starten fik klubben adgang til et lokale i Østergade, som vi måtte dele med den storrygende skakklub. Oppe under taget på 12 kvm forsøgte vi at udfolde et liv, hvilket dog ikke hindrede vores vækst. Da fodboldbanerne på Roskildevej skulle nedlægges satte klubbens formand alt ind for at sikre en plads i de nedlukningstruede omklædningsfaciliteter. Dette lykkedes, og fra 1991 har vores tilholdssted været lokalerne på Roskildevej. Vi har selv renoveret lokalerne, som i dag rummer mødelokale, baderum og sauna samt et kælderrum til opbevaring.

Danmarks største orienteringsklub!

I 1993 blev Hvalsø OK landets største orienteringsklub. Avnstrup Asylcenter med cirka 1500 beboere blev meldt ind. Det varede dog kun få år, idet centret overgik til at blive fordelingscenter for asylsøgere, og beboerne opholdt sig nu kun kort tid på centret.

Klubture

Kun 3 af klubbens medlemmer havde erfaring med O-løb fra andre klubber. Klubbens væsentligste opgave var derfor at øge den tekniske kunnen blandt sine medlemmer. Dette arbejde blev især fremmet gennem afvikling af ture. I starten holdt vi os til Danmark, men i løbet af 1990´erne blev det Sverige, der holdt for. Desuden har der gennem tiderne været et antal påske- og sommerture til Jylland.

Klubben som arrangør

Som arrangør debuterede Hvalsø OK allerede den 15. august 1987, hvor vi mindre end et år efter stiftelsen af klubben arrangerede cupturnering (hedder i dag divisionsmatch) i Valborup. Løbet gik uden problemer og gav os blod på tanden for at afvikle større løb. Det næste stævne fik en dramatisk drejning, da en midaldrende løber, som led af hjerteproblemer, faldt død om i skoven. Redningsaktionen foregik langt ude i skoven og tililende o-løbere (deriblandt en pige fra politiet) alarmerede fra en nærliggende gård ambulance. Først efterfølgende blev vi som stævnearrangører orienteret om den ulykkelige hændelse. Heldigvis har vi ved de mange efterfølgende trænings- såvel som konkurrenceløb, som vi har arrangeret, været forskånet for lignende episoder.

Sportslig frem- og tilbagegang

I 1989 deltog klubben for første gang i Østkredsens cupturnering (hedder i dag divisionsmatch) og ved den første konkurrence blev klubben nr. 2 i 6. division. Klubben var i øvrigt i 1988 blevet "uniformeret" ved indkøb af vores grønne, hvide og blå løbetrøjer hos Møller Sport. Allerede på dette tidspunkt begyndte klubbens potentiale for at præstere solide løb at vise sig i form af et par ungdomsløbere, som viste stor fremgang, og en suveræn dameløber. I 1991 viste klubbens styrke sig at berettige til oprykning til 5. division efter hård kamp med et par andre klubber. Allerede et par år efter var vi gode nok til at rykke op til 4. division. Klubben holdt sig fast (af og til med det yderste af neglene) i 4. division frem til og med 1997, hvorefter vi blev slået ud (ned til 5. division). Klubbens manglende nytilgang begyndte at give problemer. De mange barslende damer i 1990´erne betød desuden, at klubben ikke kunne mønstre tilstrækkeligt med damer på netop damebanerne. I 2001 fik vi kæmpet os tilbage til 4. division, men sejrsrusen varede kort, for allerede året efter måtte vi atter rykke ned i 5. division. Den helt store nedtur kom i 2006, hvor vi klarede os så dårligt, at vi i 2007 atter var i 6. division. Ved en oprykningsmatch på hjemmebane i Hvalsø-skovene kæmpede vi os suverænt tilbage til 5. division, hvor vi var i nogle år. I 2012 og 2013 lå den ene af vores divisionsmatcher samme dag som Skovløberen, hvilket betød en nedrykning til 6. division. Her har vi været siden primært p.gr.a. for få deltagende klubmedlemmer. 

Se Divisionsplaceringer for en fuldstændig liste over, hvilken division vi har været i hvornår og sammen med hvem samt nogle af løbsresultaterne.

Hvalsø OK´s estiske venskabsklub i Rakvere

En sen aften under et bestyrelsesmøde i 1989 foreslog et par bestyrelsesmedlemmer, at vi fandt en venskabsklub i Rusland (USSR). I løbet af 1990 fik vi kontakt til Rakvere OK i Estland. Hvalsø OK fik et tilskud fra udenrigsministeriets demokratifond, som muliggjorde at invitere de estiske løbere til Danmark med udbetaling af lommepenge til gæsterne efter de dagældende regler. I juli 1991 ankom 15 estiske løbere i en bus til Danmark, og et spændende forhold mellem to kulturer begyndte. Vore gæster havde måttet tage til St. Petersborg for at få visum, og alle regnede med, at dette ville være deres eneste tur udenfor USSR. Med tiden skulle det vise sig at gå helt anderledes. Opholdet var besværet af manglende evner til at kommunikere rent sprogligt, men førstedagens afsluttende folkedans skabte stor begejstring, da folkemusikken viste sig at have fælles melodier og kun forskellig tekst.

Genvisitten fandt sted i 1993. Dette var en 14-dages sportsrejse for livet med spændende løb i både Estland og Rusland. Estland var netop blevet frit fra USSR, og det var et besøg til en spirende ny nation med dybe skandinaviske rødder. Vi husker denne tur i 1993 bedre end noget andet. Vi husker den uovertrufne opvartning, de uigennemtrængelige skove, vinfabrikken dagen derpå, frokosten i jagthytten, de 110 graders varme inde i saunaen og så den lille pool med 10 grader koldt vand fra floden. Mange kan stadig huske lugten af dette kalkholdige vand og de mange "sauna-bier´s" vi nød. Vi husker også russeren i St. Petersborg, der gerne ville sælge øl, men ikke ølkasserne, og formandens søn, der blev væk på den største gade i St. Petersborg. Og endelig til slut vores middag i den fornemme restaurant i Tallin, som var vokset op i frihedens kølvand.

I august 1994 afholdtes World Cup i Jægerspris Storskov. Fem eliteløbere fra Estland deltog. De blev indkvarteret hos en Hvalsø løber. En af de bedste estiske løbere, Margus Retel, druknede kort tid efter da passagerskibet Estonia forliste.

I 1995 var Esterne fra Rakvere for 2. gang i Danmark, og de så nu lige så skandinaviske ud, som os selv. Vi havde et fremragende vejr, besøgte Dragsholm slot, arrangerede og løb fine orienteringsbaner i Kårup skov, og hyggede os i formandens sommerhus på Sjællands Odde. Naturligvis løb vi også Sjællands 3-dages.

I 1997 tog 19 løbere fra Hvalsø til Estland for at deltage i EST-4, et løb over fire dage ikke langt fra hovedstaden Tallin. Efterfølgende var der tur til et sportscenter i Syd-Estland og til universitetsbyen Tartu. Det var imponerende at se den udvikling og de økonomiske fremskridt, der allerede var sket specielt i byerne.

I 1999 blev 20 estere og lige så mange Hvalsø-løbere indkvarteret i Lejrskole i Vester Vedsted. Der afholdtes Dansk 3-dages O-løb i skovene i Sønderjylland. Esterne var kørt i bus gennem Tyskland og havde 'selvfølgelig' haft problemer ved den tyske grænse. 'Betaling' skulle det vist hedde. Bussen gav dem dog god mulighed for at besøge Rømø og museer i området.

I 2001 var der 24 fra Hvalsø, der tog til det, der skulle vise sig at blive et ekstremt udfordrende 4-dages O-løb i den tætte urskov i Syd-Estland. Støn og prust, men en herlig natur. Den estiske natur er stadig så uspoleret, fordi landbruget ikke har forurenet den. Søerne var så rene, at man kunne dyrke undervandsorientering. Vi troede dårligt vores egne øjne, da vi så folk svømme rundt og lede efter poster på søbunden!

2003 burde i følge traditionen være året, hvor esterne skulle komme til Danmark. Det blev udsat til 2004, fordi der dette år afholdtes europamesterskaber i Hvalsø skovene, Klinteskoven og Jægerspris storskov. Løberne blev indkvarteret i en stor spejderhytte i Hvalsø skoven, hvilket gav god mulighed for fælles samvær. O-løbene ved europamesterskaberne var en stor sportslig succes.

Det blev også afslutningen på den spændende tid, hvor vi havde en estisk venskabsklub. Vi havde fulgt den utrolige udvikling fra sovjetisk lydstat til fri nation i god økonomisk fremgang. Den første formand i Rakvere O-klub var blevet næstkommanderende i Estlands politi, næstformanden blevet anerkendt forretningsmand, og den næste formand blev i en alder af tredive borgmester i Rakvere. O-sporten kan åbenbart føre til alt - hvis man starter i tide. 

Undermenu